mandag den 6. oktober 2008

Opsamling...

Jeg synes mange af opgaverne har været gode. Jeg er glad for nu at kunne bruge netmusikken mere ned tidligere, ved at kunne lytte "mobilt".

Jeg bruger mange af de ting vi har været igennem i forløbet. En del af dem brugte jeg i forvejen - men, for at nævne en enkelt, er jeg er blevet storforbruger af min reader efter 23 ting - før brugte jeg den kun lidt. Nu har jeg fået tilmeldt og organiseret en masse feeds, og sparer oceaner af tid på at få nyhederne leveret et sted. Skønt.

Jeg synes godt om formen ved 23 ting. Rigtig godt. Jeg kan godt både e-læringsdelen og især selvstudie og det at man har været samme sted som en masse kollegaer - på samme tid. Jeg deltager gerne i 23 ting+

På spørgsmålet om hvordan man kan bruge web 2.0 i bibliotekerne udadrettet, vil jeg se bort fra registerlov m.v.

Jeg tror at web 2.0 i søgesystemet hvor lånere kan tilføje bøger de har læst, anmelde og give stjerner, finde folk der læser det samme som dem osv vil være interessant. Måske endnu bedre på bibliotek.dk hvor den potentielle brugergruppe er større end lokalt. Ellers tror jeg det handler meget om at biblioteket kommer ud hvor brugerne er. Som den bibliotekar der var eksempel i ARTO og anbefalede bøger på siden. Vi skal rette fejlene i Wikipedia når vi ser dem, have BNG links på del.icio.us, biblioteksrelevante billeder på Flickr, osv. osv.

Vi skal trække vores virtuelle trækvogn ud i cyberspace og give brugerne og ikkebrugerne derude nogle oplevelser og oplysninger de ikke havde regnet med.

Tak for kampen - og stor ros til Sigrid, Pernille og projektgruppen. Og til alle kollegaerne, hvor har i bakket godt op om det her...!