mandag den 6. oktober 2008

Opsamling...

Jeg synes mange af opgaverne har været gode. Jeg er glad for nu at kunne bruge netmusikken mere ned tidligere, ved at kunne lytte "mobilt".

Jeg bruger mange af de ting vi har været igennem i forløbet. En del af dem brugte jeg i forvejen - men, for at nævne en enkelt, er jeg er blevet storforbruger af min reader efter 23 ting - før brugte jeg den kun lidt. Nu har jeg fået tilmeldt og organiseret en masse feeds, og sparer oceaner af tid på at få nyhederne leveret et sted. Skønt.

Jeg synes godt om formen ved 23 ting. Rigtig godt. Jeg kan godt både e-læringsdelen og især selvstudie og det at man har været samme sted som en masse kollegaer - på samme tid. Jeg deltager gerne i 23 ting+

På spørgsmålet om hvordan man kan bruge web 2.0 i bibliotekerne udadrettet, vil jeg se bort fra registerlov m.v.

Jeg tror at web 2.0 i søgesystemet hvor lånere kan tilføje bøger de har læst, anmelde og give stjerner, finde folk der læser det samme som dem osv vil være interessant. Måske endnu bedre på bibliotek.dk hvor den potentielle brugergruppe er større end lokalt. Ellers tror jeg det handler meget om at biblioteket kommer ud hvor brugerne er. Som den bibliotekar der var eksempel i ARTO og anbefalede bøger på siden. Vi skal rette fejlene i Wikipedia når vi ser dem, have BNG links på del.icio.us, biblioteksrelevante billeder på Flickr, osv. osv.

Vi skal trække vores virtuelle trækvogn ud i cyberspace og give brugerne og ikkebrugerne derude nogle oplevelser og oplysninger de ikke havde regnet med.

Tak for kampen - og stor ros til Sigrid, Pernille og projektgruppen. Og til alle kollegaerne, hvor har i bakket godt op om det her...!

tirsdag den 30. september 2008

Wiki - You can put lipsick on a pig...


... But it is still a pig

Jeg tror de fleste bibliotekarer har et had / kærlighedsforhold til Wikipedia. Ofte finder man gode oplysninger her som er svære at finde lige så overskuelige og præcise andre steder. Kildekritik er altid vigtigt, men ikke mindst her. Undersøgelsen med antal fejl der står om på 23 ting bloggen viser jo at et vurderet leksikon skrevet af eksperter langt fra er ufejlbarligt, men dog væsentligt bedre end verdens største wiki. Jeg mener at wiki i den bedste af alle verdener vil være det bedste - men jeg er sortsynet nok til at mene at så god er verden ikke. Jeg er forresten heller ikke smagsdommer forskrækket. Jeg synes faktisk det er en god ide at folk der ved noget om et område udtaler sig om det område de ved noget om... Det er jo sådanset også grundtanken i Wiki... (men er grundtanken også at dem der ved mindre skal være stille????)

3 eksempler på hvorfor Wiki ikke er fantastisk

Artiklen om Sarah Palin blev rettet i glorificerende retning kort tid før hun officilet blev valgt som vicepræsidentkanditat for republikanerne. Læs mere her

Det har været nødvendigt at låse artiklerne om Israel og Palæstina af åbenlyse grunde. (Find selv på flere...)

Artiklen om Nykøbing F indeholder forkerte oplysninger om hvor fx Tingsted ligger (hvis det ikke er blevet rettet).

Wikipedia er dog vigtig i folks bevidsthed. Bibliotekerne bør spille med og i stedet for at finde og påpege fejl, så rette dem når de findes. Det jeg bryder mig mindst om ved wiki-tanken er at de jo så kan rettes forkert igen få minutter efter.

Søgefunktion kontra opslag virker fint. Jeg kan ikke vurdere om Vild med dans opslag er opdateret korrekt da jeg ikke følger med. Opslaget om Bob Dylan indeholder endnu ikke noget om den kommende Tell Tale Signs (hvilket egentlig ikke er så slemt - den er jo ikke udkommet endnu). Det gør opslaget i den engelske udgave dog. Generelt må man sige at man, naturligt nok, når noget længere i den engelske end den danske på internationale forhold.

Jeg vil blive ved med at elske og hade Wikipedia... men elsker den pt lidt mere end jeg hader den.

mandag den 15. september 2008

Arto

Mit umiddelbare indtryk af Arto er at det er dansk facebook med et temmelig varieret udbud af klubber og diskussionsmuligheder. Jeg tror jeg havde en ide om at det var mere ensrettet og knap så pluralistisk - tjaa .. det er selvfølgelig ikke muligt med så stort et antalt brugere - så blev jeg så meget klogere.

Jeg læste brokkeartiklen om for lidt musik på MTV i magasinet, og kan jo kun sige at jeg er enig.

Det er svært at vurdere det med klubberne fordi man skal have en profil for at kunne se dem, men der er en pigelæseklub, flere Harry Potter klubber og faktisk en del klubber om bøger. På bloggen om bøger synes jeg at, på trods af mit store stikprøvegrundlag, det vist kun var bibliotekarlone der rent faktisk skrev om bøger, men det gør hun også godt. Der var også en der var glad for at gå på biblioteket. Mere af det tak.

Jeg kan godt forstå at der er mange børn og unge der bruger tid på Arto. Det virker som et alsidigt univers der er skabt. Jeg ved ikke om de potentielle brugere af Arto som jeg kender bruger den og i hvilket omfang.

mandag den 8. september 2008

Facebook

Tænk at have været foran med 23 ting en hel uge og så uden at vide det. Jeg bruger ikke oceaner af tid på facebook - men synes at det er meget sjovt. Især er det nyttigt med "status". Det er fint at være opdateret med hvad der sker i venner og families dagligdag.

Jeg har via facebook lært:
At der bor Holmquist´er i Ecuador (Jeg fik en forespørgsel fra Ana De Holmquist om jeg var hendes svoger - Det er jeg ikke, men nu er jeg hendes facebook ven)

At en pige der var udvekslingsstudent fra Bolivia i vores gymnasieklasse i 1994 er dansk gift og har boet i Danmark de sidste 6 år, det var sjovt at høre fra hende igen.

Hvor min ven fra Spanien er ude at rejse i øjeblikket.

Der er også ting ved facebook der er irriterende. Fx får man næsten 100% sikkert tilsendt en pokkers masse ligegyldige videoer på sin væg - men generelt thumbs up herfra.

torsdag den 28. august 2008

Ekalender og Eboks

Jeg har oprettet mig som bruger på ekalender, og det tog ca. 30 minutter før den havde hentet mine kalenderoplysninger. Det er smart at man kan booke møder med kollegaer fra andre biblioteker eller brancher, på denne måde. Det kunne jeg godt forestille mig at få brug for. Det er faktisk lige så hurtigt at få overblik over om kollegaer fra eget biblioteksvæsen har aftaler via ekalender som det er via outlook - i hvert fald hvis man allerede er logget ind.
Jeg har modtaget og accepteret en mødeindkaldelse fra Finn Egelund, og jeg har oprettet en gruppe i systemet. Det var nemt at gå til.
Jeg synes brugergrænsefladen er fin, og programmet er nemt at arbejde med. Men hvor er Googles kalenderfunktion dog fremragende. Jeg drømmer stadig om kun at have en kalender at skulle opdatere.

Jeg har haft en eboks i mange år, og jeg synes det er smart. Udover lønseddel får jeg forskellige forbrugsopgørelser fra kommunen, atp og en del andre offentlige og private instanser. Det er smart at det er nemt at organisere i mapper og at man gemmer tingene online istedet for i brevordnere eller hængemapper.

tirsdag den 24. juni 2008

Google Maps


Vis stort kort

Her boede jeg dengang jeg boede i Dublin. Prøv at trække kortet lidt mod øst, og se fotos fra den fantastisk flotte Sandymount beach, der spiller en hovedrolle i indledningen i James Joyce "Ulysses"...

Erfaringerne med Google Maps er gode. Opgaver og eksempler var fine... Jeg er vild med Beatles kortet og historiens Nykøbing Falster (Linket til Fredericia bibliotek virkede ikke. Jeg synes det er sjovt at Ib Benny Nielsen er en seværdighed i Thisted, det må man huske hvis man kommer på de kanter.

Jeg bruger allerede Google Maps, og det bliver jeg ved med. Måske også i mindre omfang "Mine kort" funktionen... Det er lidt sjovt.

mandag den 9. juni 2008

Podcast... Også hos BBC

Da jeg i sin tid startede med at rode med podcasts havde BBC en forsøgsperiode hvor de prøvede at finde ud af hvordan de ville bruge podcasts fremover. Ugens opgave gav mig lyst til at se nærmere på resultatet. De har lagt langt flere podcasts på end tidligere. DR har rigtig mange virkelig gode Podcast tilbud - men har du løst ugens opgave og har mod på mere så er et kig på verdens førende public service virksomhed en god mulighed...

OBS: Musikpodcasts fra BBC er kun tilgængelige i UK (Ophavsret) - men der er masser af andre gode muligheder...

Der er enkelte undtagelser fra ovenstående blandt andet ATL introducing new Irish music - med musik fra Nordirland..

Ellers er BBC podcast stærk på nyheder, kultur, debat osv...
Se nærmere her: BBC Podcasts

Man kan vælge Podcasts efter radiostationer eller man kan browse på genrer eller vælge på programtitler (de grønne knapper øverst på siden).

Prøv fx Browse by genre -> News and current affairs -> Global news (godt nede på siden)
Man kan tilmelde sig direkte i Google reader (Følg vejledningen i ugens opgave)

Indeholder:
Global News
BBC World Service
The best stories, interviews and on the spot reporting from around the world including highlights from Newshour, The World Today and World Briefing. Up to 30 minutes Compiled twice a day from the 24 hour News coverage from the BBC World Service.

Se mere på mulighederne og find noget der interesserer dig (Der er også en fodbold podcast)... og lad være med at ærge dig for meget over at de meget fine podcasts om musik ikke er tilgængelige...

Hvad med lidt engelsk sproghjælp fra BBC?

6 Minute English
BBC World Service

Learn and practise useful English language for everyday situations with the BBC. Your weekly instruction manual for saying or doing something in English is published every Wednesday. Each programme is six minutes long and contains examples and explanations to help you improve your knowledge of the English language across a wide range of topics.